FCK-fans langer ud efter Sune Smith-Nielsen og ejerne
F.C. Københavns fans havde et banner med til aftenens kamp i Parken.

FC København er lige nu i fuld færd med at runde år 2025 af.
Det gør man med en pokalkvartfinale mod Esbjerg fB.
Forud for startfløjt kunne man på lægterne se en større gruppe fans dele et klart budskab til ledelsen i FCK.
De mener nemlig ikke, at der er blevet taget godt nok hånd om klubben i år.
Det kom til udtryk gennem en tifo med følgende tekst:
- God jul og godt nytår til alle F.C. Københavnere!
- Lad 2026 blive året, hvor fans og fodboldklub vinder over udbytte og indtægter.

Budskabet er en klokkeklar løftet pegefinger mod FCK's ledelse og ejerkreds med sportsdirektør Sune Smith-Nielsen i front.
Eksempelvis er det almindelig kendt, at salget af Victor Froholdt ikke faldt i videre god jord. Han blev i sommer sendt til FC Porto, selvom flere havde håbet på at få mere ud af ham som FCK-spiller.
Samtidig har den danske hovedstadsklub ikke leveret i Superligaen, hvor man overvintrer på en femteplads.
Det var dog ikke det eneste budskab, som FCK-fansene havde med til kampen.
En anden tifo havde nemlig teksten:
- Vi er altid med dig, Neestrup. For evigt hvid. For altid blå.
Tifoen skal ses i lyset af, at FCK angiveligt pønser på et trænerskifte denne vinter. Men om der er noget om snakken, er endnu uklart. Det kan du læse mere om her:

FCK er efter 27 minutter foran med 1-0 i lørdagens pokalkamp mod Esbjerg fB.
F.C. København












