FCM-fan slog vagt i hovedet og blev anholdt: Dét var årsagen Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCM-fan slog vagt i hovedet og blev anholdt: Dét var årsagen

På vej ind til kampen forsøgte han at skjule noget for vagterne – og nægtede at lade sig visitere.

FC Midtjyllands fans inden derby mod Viborg FF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Søndagens midtjyske derby leverede i høj grad inde på banen.

Begge hold var foran undervejs, men "hadets kamp" endte med 3-3 og et point til hver.

Det var dog ikke det eneste dramatiske indslag i forbindelse med den efterhånden klassiske duel mellem Viborg FF og FC Midtjylland.

Allerede inden startfløjt valgte en medrejsende FCM-fan nemlig at begå vold ved at slå en af vagterne ved indgangene i hovedet.

FC Midtjyllands fans inden derby mod Viborg FF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vedkommende - som viste sig at være en 19-årig FCM-fan - blev som konsekvens anholdt.

Mandag har TV Midtvest været i kontakt med det lokale politi.

Det viser sig, at gerningsmanden forsøgte at gemme på en "hemmelighed", mens han stod i kø til at komme ind på Energi Viborg Arena.

- Han havde stjålet en del af et Viborg FF-banner, og det havde han klistret rundt om maven. Da han så skulle visiteres af vagten, vælger han at modsætte sig, fortæller Henrik Hansen, der er politiassistent hos lokalpolitiet i Viborg, til TV Midtvest.

Derudover oplyses det, at den 19-årige var narkopåvirket og desuden også i besiddelse af narko.

Han blev senere løsladt, men er nu sigtet for både vold og narkobesiddelse.

Mest læste

Notifications

Notifikationer