Fortid i Liverpool? Her er Salahs mulige destinationer
Mohamed Salah droppede en bombe lørdag aften efter Liverpools sene pointtab – nu kan han være fortid i Liverpool.

Meget tyder på, at Mohamed Salah efter mange gloriøse år i Liverpool skal væk.
Efter endnu en tur på bænken tog egypteren bladet fra munden og smed en bombe i mixed zone.

Salahs udbrud gør det svært at se en forsoning i Liverpool.
Men hvor kan Mohamed Salah være på vej hen, hvis han forlader de forsvarende engelske mestre denne sommer?
Det giver Campo her tre bud på.
Artiklen fortsætter efter annoncen.
Saudi-Arabien
Rygterne har tidligere svirret, og lørdagens overraskende udbrud har gentændt en gnist.
Flere klubber i Saudi-Arabien har tidligere været nævnt som mulige bejlere til Liverpool-stjernen, og det er ganske plausibelt, at de byder sig til i vinterens transfervindue.
Al-Hilal, der i sommer handlede Darwin Nunez hos Liverpool, er ifølge GiveMeSport en af Salahs store bejlere, og mon ikke de også har midlerne til at forgylde Salah?
Real Madrid
Den egyptiske fodboldkonge til Kongeklubben?
Mohamed Salahs navn er tidligere blevet nævnt i forbindelse med Real Madrid, og den spanske gigantklub har tidligere været åben for at hente store stjerner.
I Madrid kan Salah blandt andet blive holdkammerater med sin tidligere Liverpool-kammerat Trent-Alexander Arnold, og med en utilfreds Vinicius Junior rendende, lurer Real Madrid måske på at sende brasilianeren væk og erstatte ham med en ny stjerne?

Galatasaray
Kan den tyrkiske topklub lokke Salah til Tyrkiet?
Galatasaray er flere gang blevet nævnt som en bejler til Liverpool-stjernen, og tyrkerne er om nogen ikke bange for at kaste store lønsummer afsted, hvis de kan lande en spiller med stor international status.
Det må man sige, at Mo Salah besidder. Han ville blive modtaget som en kejser i Istanbul, men er Salah klar til at spille i den tyrkiske liga?
Victor Osimhen blev modtaget som en helt, da han i sommer skiftede fra Napoli til Galatasaray, så mon Salah kan se idéen i at gøre det samme?

I England har Mohamed Salahs bombe også gjort indtryk i medierne.
Læs mere her:

Real Madrid
Liverpool
Mohamed Salah
Galatasaray












