FCM har planlagt salg af Franculino
Sportschefen fastslår, at stjerneangriberen skal skydes af til sommer.

21 år gammel, 16 scoringer i 16 Superliga-kampe i denne sæson.
Der bør være rigeligt med bejlere til FC Midtjyllands Franculino Djú, der i øjeblikket smadrer Superligaen.
- Vi traf i sommer det valg at holde sammen på det her hold en hel sæson, så vi forhåbentlig står med titlen til sommer og er kommet så langt i Europa League, som vi overhovedet kan. I den strategi vil det ikke være optimalt at sælge Franculino halvvejs, fortæller sportschef Kristian Bach Bak til Tipsbladet.
Til sommer er det dog tid til at sende den brandvarme angriber videre til en større adresse.
– Ja, det er planen (at sælge til sommer, red.). Men det kræver, at han fastholder fokus sammen med resten af holdet, og vi opnår de her fælles mål. For både klub og spiller skal have drømmene opfyldt, fastslår Bak.
Den unge angriber har spillet 102 kampe for FC Midtjylland, hvor han har scoret 54 mål og leveret 13 oplæg.

En tidligere Superliga-stjerne stortrives på én af Europas største adresser.

FC Midtjylland
Franculino Djú












