Blev trynet i jubilæum: Dét fylder mest for Kent Nielsen Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Blev trynet i jubilæum: Dét fylder mest for Kent Nielsen

Kent Nielsen og Silkeborg fik ørerne i maskinen i Farum, hvor klubben tabte med hele 5-0.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det er sjældent sjovt at tabe. Det er ALDRIG sjovt at tabe med 5-0.

Men det var realiteten for Silkeborg søndag eftermiddag, hvor FC Nordsjælland var silkeborgenserne fuldstændig overlegne.

På Right to Dream Park blev Kent Nielsens 600-kampsjubilæum spoleret, da Robin Østrøm allerede efter 17 minutter blev udvist.

Herfra væltede målene ind bag Nicolai Larsen i Silkeborg-målet.

Efter det store nederlag var Kent Nielsen ikke overraskende meget ærgerlig.

- Det, der fylder mest, er, at vi taber 5-0. Jubilæum eller ej. Om det var kamp nummer 599 eller 601 … følelsen er den samme. Vi lavede en del store fejl, som de [FC Nordsjælland] er dygtige til at udnytte, siger Kent Nielsen til TV2 Sport.

Silkeborg hjalp nemlig hjemmeholdet godt på vej ved at lave flere store fejl - og undertal eller ej, det var ikke godt nok, mener Kent Nielsen.

- Jeg er også ærgerlig over, at de faldt i samme kamp. Fejl er en del af fodbold. De rigtig, rigtig dygtige spillere laver ikke så mange fejl, som de, der prøver at blive dygtige.

- Vi ved godt, at vi er et hold, der prøver at blive dygtigere. Men det faldt sammen i dag, og det var unødvendige fejl, der kom ud af ingenting, siger Kent Nielsen.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Tonni Adamsen har kontraktudløb til sommer og kan allerede til vinter være fortid i Silkeborg.

Læs mere her:

SIF giver stjerne sidste chance – lurer AGF og Brøndby? foto
SIF giver stjerne sidste chance – lurer AGF og Brøndby?

Mest læste

Notifications

Notifikationer