Han har forvandlet Schalke 04: Retur til Bundesligaen? Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Han har forvandlet Schalke 04: Retur til Bundesligaen?

Schalke 04’s nye træner har sendt traditionsklubben til tops.

Miron Muslic har en knyttet næve i vejret.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Schalke 04 er flyvende denne sæson.

Seneste sæsons skuffende 14. plads i 2. Bundesligaen er for længst glemt, efter at østrigske Miron Muslic overtog roret som cheftræner til denne sæson.

Her er det nemlig et helt andet billede, der tegner sig for klubben, der har et hav af tyske trofæer under bæltet.

Fredag blev det til endnu en sejr for Muslic' mandskab, der cementerer den førsteplads og kurs mod Bundesligaen, som Schalke 04 har lagt denne sæson fra land med.

Efter 0-2-sejren over Düsseldorf fredag aften blev cheftræneren forholdt den succes, som der i øjeblikket strømmer mod ham og klubben.

- Vi ved, at tingene går godt. Men vi holder begge fødder på jorden, og vi tager en kamp af gangen.

Miron Muslic har en knyttet næve i vejret.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Ført vil vi forbedre os gennem analyse (af kampen, red.), og dernæst vil vi fokusere på Nürnberg, siger cheftræner, der allerede kigger frem mod den kommende runde af 2. Bundesligaen, til Kicker.

Schalke 04 har de seneste to sæsoner kæmpet med tilværelsen i Tysklands næstbedste række, hvor det er blevet til en 10. plads og altså senest en 14. plads.

Sæsonerne kom på bagkant af, at klubben ellers var lykkes med at vende hurtigt tilbage til Bundesligaen, hvor klubben havde huseret siden 1991. Det blev dog til en lige så hurtig nedrykning.

Men nu ser det altså ud til, at klubben nærmer sig noget, der er et godt bud på en oprykker til Bundesligaen.

Danske Emil Højlund har spillet fire kampe for Schalke i denne sæson, men har siden runde fire været ude med en skade, der fortsat holder ham ukampdygtig.

Muslic' trænerkollega er den tidligere AGF-træner, Uwe Rösler, der ligeledes er ny i 2. Bundesliga til denne sæson:

Gjort det godt i Skandinavien: Rösler længes tilbage foto
Gjort det godt i Skandinavien: Rösler længes tilbage

Mest læste

Notifications

Notifikationer