Superliga søndag 16.00? Så nemt er det ikke Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Superliga søndag 16.00? Så nemt er det ikke

Et nyt studie viser, at kampe søndag eftermiddag er mere attraktive end aftenkampe. Campo har talt med forskeren bag undersøgelsen.

superligaen-tv-kamptidspunkter-idan-undersoegelse-fcm-fck-broendby-agf
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Campo Original3F Superligaen

I et nyt studie fra Idrættens Analyseinstitut viser, at Superliga-kampe søndag 16.00 er markant mere attraktive for tilskuere end andre tidspunkter.

Kampe søndag aften og mandag aften for ikke at nævne fredag er ikke nær så tillokkende.

Det lyder umiddelbart som sød musik i ørerne for fans af Brøndby, der har protesteret kraftigt mod mandagskampe i denne sæson, men også i fankredse i FCK, AGF, OB, FCM og andre Superliga-klubber, hvor fans er kede af kamptidspunkterne.

Men at søndag 16.00 er det bedste tidspunkt for tilskuere, der vil på stadion, er ikke ensbetydende med, at ligaen og klubberne straks skal lave aftalerne om og fylde runde efter runde med kampe søndag eftermiddag.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Debatten har været der i mange år. Fansene vil ikke de her sene kampe eller mandagskampe. Og så står Divisionsforeningen på den anden side og siger, at det ikke betyder så meget igen, siger Christian Gjersing Nielsen, der er senioranalytiker på Idrættens Analyseinstitut og står bag studiet.

- Når vi tester det og kontrollerer for andre væsentlige forhold, som påvirker tilskuerefterspørgslen, kan vi se, at kamptidspunktet betyder noget,

- Det er straks sværere at sige, hvordan man bør handle på det, for situationen er mere kompleks end som så, siger Christian Gjersing Nielsen.

Mange faktorer

Superligaens tv-aftale betaler klubberne over 300 millioner kroner om året, og det er svært at forestille sig tv-stationerne betale lige så meget, hvis tre-fire-fem kampe ligger samtidig.

Restitution før og efter Europa-kampe spiller ind, sponsorer og nogle fans vil også gerne se mere end en kamp per runde.

Læs mere om studiet af kamptidspunkter i Superligaen her

Så af en række forskellige årsager er det for nemt at sige, de fleste kampe skal lægges samtidig søndag, fordi det passer mange af tilskuerne at gå til fodbold søndag eftermiddag.

- Som klub opererer man på flere markeder samtidig. Hvis vi sagde, alle kampe skulle spilles søndag klokken 16, ville det utvivlsomt føre til færre medieindtægter.

- Vi må også gå ud fra, at det har en værdi, at medieeksponeringen er spredt ud. Så der er ikke entydige anbefalinger, vi kan udlede af det her, siger Christian Gjersing Nielsen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Men det er vigtig viden at have in mente, når man placerer kampene, og når man udformer aftaler omkring medierettigheder. Det her er blot en af flere brikker i kampplanlægnings-puslespillet.

- Men det kan være vigtig information at forholde sig til for Superligaen og klubberne, så de kan overveje, om de kan gøre noget anderledes i forhold til dårlige kamptidspunkter, og om man kunne få noget ud af at flytte klokken 20-kampe til andre tidspunkter, siger Christian Gjersing Nielsen.

- Det her kan give nogle perspektiver på tilskuerefterspørgslen, men fordi der er flere andre forhold at tage hensyn til i kampplanlægningen, så er det vanskeligt at komme med nogle klare anbefalinger på baggrund af studiet – det ville kræve lignende analyser på tv-segmentet.

Læs mere om studiet fra Idrættens Analyseinstitut her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer