Salquist: Selvfølgelig er der altid en chance Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Salquist: Selvfølgelig er der altid en chance

Det ser rigtigt svært ud for FC Nordsjælland i pokalturneringen, hvor de tabte 5-1 i det første opgør mod FCM. Men håbet er ikke slukket endnu ifølge Tobias Salquist.

Tobias Salquist peger
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

📍Campo på MCH Arena

FC Nordsjælland er blevet spillet ud ad banen i deres seneste to opgør mod FC Midtjylland, hvor den samlede målscore hedder hele 11-1 i Ulvenes favør.

Torsdag aften sejrede FC Midtjylland med 5-1 i den første af de to pokalkvartfinaler, og dermed ser det rigtigt svært - hvis ikke umuligt - ud for FC Nordsjælland, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at spille sig videre i turneringen.

Men alt håbet er ikke ude endnu.

Det fortæller Tobias Salquist til den fremmødte presse efter kampen.

Stopperen medgiver, at det ser svært ud, men helt sort mener han ikke, at det er.

- Der er altid en chance. Selvfølgelig er der altid en chance. Vi ved, at det bliver en anden kamp. Vi er jo heller ikke dumme, vi kan også godt se, at det ser svært ud.

- Men det er en fodboldkamp over 90 minutter, og det skal vi selvfølgelig gå efter.

FC Nordsjælland har i begge opgør lignet et hold, der er faldet sammen efter midtjydernes første scoring. I søndag stod der 3-0 efter et lille kvarter, og torsdag gentog mønstret sig, da FCM scorede tre gange på syv minutter kort inden pausen.

Tobias Salquist peger
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Og Salquist medgiver, at det ikke skal gå så stærkt, men understreger på samme tid, at FC Midtjylland er et rigtigt stærkt hold.

- Det er jo to indkast, og det skal vi selvfølgelig dække bedre op på. Men at det skal gå så stærkt, det skal det jo selvfølgelig heller ikke.

- Men Midtjylland rammer jo alt. Det er lige meget, hvad de gør. De er rigtig gode, og vi er inde i en lidt sløj periode.

Søndag venter Silkeborg i et opgør på Farum Park, inden returopgøret mod FC Midtjylland løber af stablen søndag den 14. december.

Det er simpelthen for ringe, FC Nordsjælland! foto
Det er simpelthen for ringe, FC Nordsjælland!

Mest læste

Notifications

Notifikationer