Medie: Nice-duo overfaldet efter choknederlag Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Nice-duo overfaldet efter choknederlag

To store Nice-profiler har angiveligt fået sygeorlov efter en batalje med klubbens egne fans.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Ligue 1 | Runde 14
Lorient
t u t u u
3 : 1
2.84
xG
0.69
Slut
Nice
t t t t t
L. Abergel
31'
S. Soumano
45'+2'
S. Soumano
53'
A. Avom
12'

Det kører ikke for OGC Nice i øjeblikket.

En jammerlig stime med seks nederlag i træk kulminerede søndag aften i et pinligt 3-1-nederlag til Lorient.

Opgøret fik endda nogle Nice-fans så langt op i det røde felt, at de troppede op ved klubbens træningsanlæg efter kampen for at konfrontere truppen. Det endte sågar i håndgemæng.

Klubben har selv været ude og kommentere på hændelsen, men nu har mediet ESPN nyt at tilføje i sagen.

Angiveligt var der hele 400 ultras, som ventede på spillerne. Værst gik det efter sigende ud over profilerne Terem Moffi og Jeremie Boga, som begge blev slået, sparket og spyttet på af de såkaldte Nice-fans.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ifølge ESPN har Moffi fået en sygeorlov på en uge, mens Boga har fået fem dage til at komme sig oven på hændelsen.

Ydermere har Nice-duoen angiveligt politianmeldt overfaldsmændene i løbet af mandag.

OGC Nices egen udlægning af sagen lyder således:

- Søndag, ved deres hjemkomst fra Lorient, blev truppen modtaget foran Trænings- og Udviklingscentret af en stor forsamling.

- Klubben har forståelse for den frustration, der er opstået som følge af en række dårlige præstationer og præstationer, der ligger langt fra klubbens værdier.

- Dog er de hændelser, der fandt sted under denne sammenkomst, uacceptable. Flere klubbens medlemmer blev målrettet. OGC Nice giver dem sin fulde opbakning og fordømmer disse handlinger på det kraftigste, skriver klubben på sin hjemmeside.

Klubben ligger i skrivende stund på en tiendeplads i Ligue 1, mens man er sorteper i Europa League-tabellen med nul point efter de første fem kampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer