Èn ting irriterer FCM-vikar efter magtdemonstration Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Èn ting irriterer FCM-vikar efter magtdemonstration

Allan K. Jepsen var ellers godt tilfreds med 6-0-sejren, men en enkelt detalje fik ham til at ryste på hovedet.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland var helt ustyrlige søndag aften, da de udraderede FC Nordsjælland med 6-0.

Det skete på trods af, at FCM's cheftræner, Mike Tullberg, ikke var til stede på trænerbænken på grund af karantæne.

I stedet stod Allan K. Jepsen for de taktiske forberedelser og ledelsen under opgøret – og han mærkede ikke den store forskel.

- Jeg skulle råbe lidt mere, end jeg plejer, men ellers var der ikke så meget anderledes," siger Allan K. Jepsen til TV2 efter kampen.

- Det handlede om at støtte Mike og følge den plan, vi havde inden kampen, og det gjorde spillerne til UG.

FC Midtjylland kom hurtigt ud af starthullerne, og FC Nordsjælland havde slet ikke fat i kampen. Allan K. Jepsen indrømmer, at han var lidt overrasket over, hvor godt det gik.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Man kan selvfølgelig ikke forberede sig på at være foran 3-0 efter 15 minutter, men man kan gøre sig nogle tanker," siger han

Den største sejr på MCH Arena før i dag var også en 6-0-sejr, så havde ulvene scoret et enkelt mål mere, ville det have været klubbens største sejr nogensinde.

- Den største skuffelse i dag er, at vi ikke slår rekorden," siger Allan K. Jepsen med et smil efter kampen.

Du kan læse Campos Konklusioner på baggrund af opgøret herunder:

Magtdemonstration: Monsterbud i vente for FC Midtjylland foto
Magtdemonstration: Monsterbud i vente for FC Midtjylland

Mest læste

Notifications

Notifikationer