DBU afviser: Klubber har ingen indflydelse på dommerpåsætning Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

DBU afviser: Klubber har ingen indflydelse på dommerpåsætning

DBU afviser, at der skulle være taget særlige hensyn.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Først var han der, og så var han der ikke længere.

Dommer Mikkel Redder var oprindeligt sat på som VAR-dommer til FC Midtjyllands kamp mod FC Nordsjælland søndag.

Det fremgik af DBU's dommerpåsætning, som siden blev ændret, således at Redder i stedet skal være VAR-dommer til kampen mellem Silkeborg og Randers FC to timer tidligere.

Skiftet har vakt opsigt, da netop FC Midtjyllands træner Mike Tullberg tidligere har kritiseret linjen hos de danske dommere og Mikkel Redder i særdeleshed.

Tullberg i skammekrogen: Hvor er dommerlinjen henne? foto
Tullberg i skammekrogen: Hvor er dommerlinjen henne?

Hos DBU afviser de dog, at det skulle have haft indflydelse på dommerpåsætningen.

I en mail til Campo lyder det således fra DBU:

- DBU kommenterer ikke på dommerpåsætninger, hvor der kan komme ændringer af forskellige årsager helt op til kampdagen.

- Hverken klubber, personer eller andre aktører har nogen som helst indflydelse på dommerpåsætninger. I den omtalte situation er der ikke sket noget unormalt, lyder det i en besked fra DBU.

Det var dommer Mikkel Redder, der i FC Midtjyllands seneste kamp udviste Philip Billing og i slutminutterne dømte straffespark til Sønderjyske.

Forinden havde Redder været VAR-dommer i FC Midtjyllands kamp mod AGF, hvor midtjyderne følte sig snydt for et straffespark til Dario Osorio begået af Gift Links.

Mest læste

Notifications

Notifikationer