Udløb til sommer: Bliver spændende Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Udløb til sommer: Bliver spændende

Alexander Ludwigs kontrakt med AC Horsens udløber til sommer, men han og klubben har ikke været i dialog om en forlængelse, fortæller han.

Alexander Ludwig i duel
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍Campo i Horsens

Igennem en lang årrække har Alexander Ludwig været en hjørnesten i det horsensianske midterforsvar.

Siden det første skifte i 2017 er det blevet til 192 kampe i den gule trøje, men specielt i denne sæson har der været langt mellem spilminutterne for Alexander Ludwig, der indtil videre har optrådt syv gange i indeværende sæson - det er dog blot de to af dem, der har været som starter.

Til sommer udløber kontrakten med AC Horsens, men om midtstopperen får forlænget kontrakten, må dog for nuværende stå hen i det uvisse.

I hvert fald fortæller Alexander Ludwig, at der ikke har været nogen dialog om kontrakten endnu.

I første omgang handler det dog om at gøre indeværende sæson færdig fortæller Ludwig, der ikke umiddelbart har planer om at kigge sig om efter flere spilminutter til januar.

- [Et skifte til januar] er ikke noget, som jeg umiddelbart har tænkt videre over. Jeg vil gerne gøre den her sæson færdig med holdet og med truppen, så det er egentlig ikke noget, jeg har brugt supermeget energi på.

Som det ser ud nu, står Alexander Ludwig uden kontrakt til sommer, men om han håber på at forlænge karrieren i Horsens, vil stopperen ikke løfte sløret for.

Alexander Ludwig i duel
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Igen, der er jo et godt spørgsmål. Vi må se, hvad der skal ske. Om det skal være her, eller hvad det skal være. Det er ikke som sådan noget, vi har taget en snak om endnu. Men jo, jeg har udløb. Det har man jo engang imellem, så det bliver spændende at se.

Men selvom der ikke har været nogen dialog endnu, skal kontraktsnakken nok komme, forklarer Alexander Ludwig.

- De snakke har vi slet ikke været inde over nu her. Vi har haft fokus andre steder, og der skal nok blive plads til de snakke på et tidspunkt.

Alexander Ludwig kom i første omgang til AC Horsens fra HB Køge i 2017, inden karrieren gik videre til OB i 2018. Året efter vendte stopperen dog 'hjem' til Horsens igen, hvor han har spillet lige siden.

David Nielsen: Ikke tilfreds foto
David Nielsen: Ikke tilfreds

Mest læste

Notifications

Notifikationer