Simon Kjær: Billing-indkøb markerer beslutning i FCM Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Simon Kjær: Billing-indkøb markerer beslutning i FCM

Ifølge den danske landsholdslegende med fortid hos FC Midtjylland markerer indkøbet af Philip Billing et skift.

Simon Kjær og Phillip Billing under en landsholdssamling
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Skandinavisk fodbold er rykket tættere på den europæiske top.

Gabet mellem de fem store ligaer, subtoppen og den danske 3F Superliga er blevet mindre.

Sådan lyder det fra den danske landsholdslegende og tidligere FCM-talent Simon Kjær, der også ser en udvikling i FC Midtjylland.

Det er nemlig ikke længere nok, at man udvikler talenter og sælger dem dyrt videre til de store ligaer, inden de rammer deres topniveau. En ny strategi lader ifølge ham til at være i færd med at blive implementeret.

- Der er en forskel, men i de seneste år er gabet blevet signifikant smallere. Vi har også set Midtjyllands vej de sidste fem år.

- Gabet er smallere, fordi der er en identitet, der hjælper dig med at vokse i klubben, men indkøbet af Billing var også en beslutning om at tilføre højkvalitetsspillere. Et af målene har altid været at finde unge spillere at udvikle, siger Simon Kjær ifølge Gianluca di Marzio.

Simon Kjær og Phillip Billing under en landsholdssamling
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Philip Billing kom inden sæsonen til Heden fra Bournemouth, som han vendte tilbage til efter et lejeophold hos Napoli i Italien.

Dermed kom der en spiller hjem til FC Midtjylland og Superligaen fra øverste hylde i en relativt tidlig alder i forhold til tidligere. Philip Billing er bare 29 år gammel, og har dermed formentlig flere år tilbage på topniveau.

Foruden Billing er også Martin Erlic kommet til klubben fra Serie A, mens rivalerne fra F.C. København har hentet Youssoufa Moukoko og Andreas Cornelius og flere fra samme hylde.

Selvom FC Midtjylland er blevet stærkere, så gik den ikke i Rom. Læs mere om deres nederlag til AS Roma i Europa League i Campos Konklusion her:

Storebror mod lillebror i Rom foto
Storebror mod lillebror i Rom

Mest læste

Notifications

Notifikationer