Høgsberg flået ud to minutter før pausen
Det er aldrig sjovt at blive skiftet ud i pausen, men to minutter før…

Lucas Høgsberg sover nok ikke specielt godt i nat.
I hvert fald fik han sig lidt af en skrækoplevelse, da Strasbourg hjemme i Frankrig tog i mod Crystal Palace i Europa League.
Danskeren slap nemlig ikke ret godt fra sin første halvleg i opgøret, hvor han også måtte gå fra banen allerede efter 43 minutter. Her pillede Strasbourg-cheftræneren Liam Rosenior ham fra banen og sendte i stedet rutinerede Ben Chilwell i kamp.
Og udskiftningen skulle tilsyneladende ikke tilskrives en skade.
Danskeren havde nemlig gjort sig uheldigt bemærket ved flere lejligheder i første halvleg.
Blandt andet fik han på et tidspunkt sendt en uheldig aflevering tilbage til keeperen, som ikke nåede helt til destinationen og i stedet endte på Palace-fødder. Det resulterede i en afslutning på den ene opstander.

Senere var han også involveret i forbindelse med Crystal Palaces scoring, hvor han havde problemer med at holde styr på den franske angriber Jean-Philippe Mateta.
Heldigvis for danskeren kunne han fra sidelinjen se sit hold tage sejren på 2-1 i anden halvleg, efter at han selv var gået ud ved stillingen 1-1.
Et andet fransk mandskab har netop snuppet førstepladsen med en storsejr i Europa League, hvor de altså passerer FC Midtjylland. Det kan du læse mere om her:

Crystal Palace
RC Strasbourg
Lucas Høgsberg












