Det koger i Rom: Tullberg fik høj puls af politieskorte
FC Midtjylland befinder sig i nogle lidt uvante rammer forud for aftenens kamp.

Der kan sagtens være tryk på kedlerne i forbindelse med kampe herhjemme i Superligaen.
Men det er nok lige niveauet over i Rom.
I hvert fald har FC Midtjylland-cheftræner Mike Tullberg allerede forud for startfløjt torsdag haft pulsen oppe.
Det skete i forbindelse med midtjydernes træningspas på Stadio Olimpico.
Han fortæller således til TV 2 Sport, at der var en politieskorte involveret.
- Efter politieskorten på vej ind til stadion skulle jeg lige bruge fem minutter på at få pulsen ned. Det var en voldsom tur herind. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi ligger nummer et i Europa League. Det tvivler jeg på.
- Men vi kom godt herned, og vi glæder os ekstremt meget til at spille kampen, sagde Mike Tullberg på pressemødet forud for kampen ifølge TV 2 Sport.
Kampen mellem FCM og AS Roma fløjtes i gang klokken 18.45.
Mike Tullberg
FC Midtjylland
AS Roma












