Roma-stjerne meldes så godt som klar til FCM Foto: Matteo Ciambelli/REUTERS

Roma-stjerne meldes så godt som klar til FCM

Paulo Dybala er efter alt at dømme klar til torsdagens brag mod FC Midtjylland.

Paulo Dybala slår ud med armene.
Foto: Matteo Ciambelli/REUTERS

Torsdag aften venter der FC Midtjylland en opgave lidt ud over det sædvanlige.

Godt nok er det gået midtjyderne umanerligt godt i Europa League hidtil, men et opgør mod AS Roma på Stadio Olimpico er alligevel lidt af en mundfuld.

Den opgave er ikke blevet lettere af, at Roma-stjernen Paulo Dybala ser ud til at være klar til kamp.

Han har ellers døjet med en muskelskade gennem de seneste uger.

- Dybala og [Leon] Bailey? De er kommet sig over skaderne.

- I dag træner de med holdet for anden gang, og hvis det går godt, så er de også tilgængelige, siger Roma-cheftræner Gian Piero Gasperini på pressemødet onsdag.

Paulo Dybala slår ud med armene.
Foto: Matteo Ciambelli/REUTERS

Kampen mellem AS Roma og FC Midtjylland fløjtes i gang i Rom torsdag klokken 18.45.

FCM topper forud for kampen Europa League-tabellen med 12 point i fire kampe, mens Roma har hentet seks point i sine fire kampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer