Hjulmand efter svendestykke: Holdet viste karakter
Kasper Hjulmands tropper leverede et stort resultat på Etihad Stadium i Manchester.

Kasper Hjulmand og Bayer Leverkusen leverede tirsdag aften et stort resultat.
På Etihad Stadium fik den danske cheftræners tyske mandskab bugt med Manchester City, hvor det blev til en 2-0-sejr til Leverkusen.
Tre vigtige point, der kan blive vigtige for klubbens videre færd i Champions League.
Efter kampen var Kasper Hjulmand ikke overraskende meget tilfreds med præstationen fra sit mandskab.
- Vi er så glade for denne sejr. Men ikke kun sejren, også den karakter, som holdet viste, siger Kasper Hjulmand ifølge nyhedsbureauet Reuters
- Jeg har stor respekt for spillerne, for det hold, vi er. Vi er ved at bygge et hold her, og jeg synes, at denne aften er en mindeværdig aften. Det er brændstof for vores udvikling, siger Kasper Hjulmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sejren over Manchester City bringer Hjulmand og Leverkusen op på 13. pladsen i Champions Leagues ligafase.
Læs endnu mere om kampen her:

Manchester City
Bayer Leverkusen












