På vej hjem? Tidligere BIF-bomber sender følere til danske klubber Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

På vej hjem? Tidligere BIF-bomber sender følere til danske klubber

Mikael Uhres tid i USA synes at nærme sig enden. Nu kan turen muligvis gå mod Danmark.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mikael Uhre har de seneste sæsoner spillet for Philadelphia Union i MLS.

Men ved årsskiftet kan samarbejdet med klubben være slut, når danskerens kontrakt løber ud.

Derfor skal Uhre med stor sandsynlighed på klubjagt, og den kan meget vel være med kurs mod Danmark.

Ifølge mediet Philadelphia Inquirer har Mikael Uhres bagland sendt følere ud til flere danske klubber for at vække deres interesse.

Tidligere har klubber som OB og Brøndby været nævnt som mulige bejlere.

Den 31-årige spidsangriber er dog heller ikke afvisende for at blive i udlandet.

Det fortæller han til The Philadelphia Inquirer.

- Lad os bare sige det sådan, at jeg holder mine muligheder åbne. Jeg siger ikke, at jeg aldrig vil komme tilbage.

- Jeg elsker folk her, jeg elsker mine holdkammerater. Jeg ville bestemt ikke sige nej. Men det er ikke kun op til mig, siger Mikael Uhre ifølge The Philadelphia Inquirer.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mikael Uhre står noteret for 43 mål i 155 kampe for Philadelphia Union.

Medier har tidligere skrevet om, at Mikael Uhre både har interesse fra danske og øvrige europæiske klubber.

Læs mere her:

Medie: Uhre klar på superligaretur – Brøndby får konkurrence foto
Medie: Uhre klar på superligaretur – Brøndby får konkurrence

Mest læste

Notifications

Notifikationer