Magien forsvandt: FCM-talisman ikke længere usårlig Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Magien forsvandt: FCM-talisman ikke længere usårlig

Lee Han-beom har oplevet sit første nederlag i FCM-trøjen.

Lee Han-beom ser skuffet ud under FCM's nederlag mod Sønderjyske.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Så gik den ikke længere.

FC Midtjylland tabte søndag aften i Haderslev.

Sønderjyske viste sig i de døende minutter stærkest i et opgør, der bød på et par opsigtsvækkende kendelser undervejs.

Dermed slutter stimen for Lee Han-beom også.

Godt nok er det at tabe en naturlig del af tilværelsen som professionel fodboldspiller. Det har det bare ikke været for den sydkoreanske forsvarsspiller - før nu.

Søndagens skuffelse mod Sønderjyske var nemlig hans første nederlag i en gældende kamp siden skiftet til FCM i sommeren 2023.

Klubben har naturligvis tabt flere gange i løbet af de seneste to og et halvt år, men aldrig med Lee Han-beom på banen.

Lee Han-beom ser skuffet ud under FCM's nederlag mod Sønderjyske.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tilbage i oktober bragte midtjyderne selv en historie med den nu forhenværende ubesejrede midtstopper:

- For at være ærlig, så tror jeg, at jeg er lidt heldig. Nogle gange spiller jeg, andre gange gør jeg ikke. Men når jeg spiller, er Bech, Diao og Erlic virkelig gode til at hjælpe mig. Uden dem så ville jeg ikke have den statistik.

– Selvfølgelig håber jeg, stimen fortsætter, men det bliver meget svært. Det kunne da være sjovt at nå 50, som måske vil være en eller anden form for rekord, for ingen spillere ønsker at tabe, fortalte den sydkoreanske landsholdsspiller til FCM's egen hjemmeside.

Søndagens nederlag var Lee Han-beoms FCM-kamp nummer 40.

Sådan er hans første 40 kampe i FC Midtjylland gået:
32 sejre
7 uafgjorte
1 nederlag

Du kan se højdepunkter fra Lee Han-beoms første nederlag i videoen øverst i artiklen

Kontroversielle kendelser: Mikkel Redder forklarer foto
Kontroversielle kendelser: Mikkel Redder forklarer

Mest læste

Notifications

Notifikationer