Afslører: FCM appellerer omdiskuteret rødt
FC Midtjylland har dagen derpå stadigvæk svært ved at forstå udvisningen af Philip Billing.

Søndag aften blev FC Midtjylland besejret med 2-1 af Sønderjyske i Haderslev.
Undervejs i anden halvleg måtte Philip Billing forlade banen, da han modtog sit andet gule kort.
I situationen hang Sønderjyskes Olti Hyseni godt og grundigt fast i Philip Billing, der i stedet for frispark fik en fordel af dommer Mikkel Redder, men i sit forsøg - eller frustrationer - på at komme væk ramte Hyseni med sin ene arm.
Campo kan løfte sløret for, at man i FCM nu har besluttet sig for at anke advarslen til Philip Billing i den situation - den advarsel, der altså førte til en udvisning.
Udvisningen har foruden sin indflydelse på søndagens opgør i Haderslev sat Philip Billing i karantæne til midtjydernes kommende Superliga-kamp mod FC Nordsjælland hjemme i Herning.
Det koster FCM 25.000 kroner at appellere til Disciplinærinstansen.
Philip Billing blev udvist ved stillingen 1-1.

Mikkel Redder har efter slutfløjt forholdt sig til situationen. Det kan du læse mere om her:

Du kan se Philip Billings udvisning i videoen øverst i artiklen
FC Midtjylland
Philip Billing












