Tullberg i skammekrogen: Hvor er dommerlinjen henne? Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tullberg i skammekrogen: Hvor er dommerlinjen henne?

Mike Tullberg må se til fra tribunen i næste Superliga-kamp. Efter nederlaget til Sønderjyske kom FCM-træneren også med et klart budskab.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
| Sydbank Park | 23 nov 2025-18.00
Sønderjyske
v u t v v
2 : 1
Slut
FC Midtjylland
v v u v v
K. Ingason
16'
L. Qamili
90'+10'
D. Şimşir
14'

Tidligere på dagen var der derby-drama i Parken. Søndag aften var der atter et drama i Superligaen.

FC Midtjylland led et sent nederlag i Haderslev mod Sønderjyske, hvor et straffespark dybt inde i overtiden blev udslagsgivende.

Efter opgøret var den midtjyske cheftræner Mike Tullberg noget forundret over dommerens linje i kampen - og også den generelle dommerstand i Superligaen.

- Det er ikke dommerens skyld, at vi tre gange på indkast forlænger bolden og ikke står klar til at sparke den ind, siger Mike Tullberg indledende i Viaplay-studiet:

- Det, der er herhjemme, er jo, at vi ved jo slet ikke, hvad der er øst og vest. Hvis der bare var en linje, så vi vidste, hvor vi var henne. Men det har vi jo ikke. Vi er bare et svært sted, og jeg tror oprigtig ikke på, at der er nogen dommere, der prøver at forfordele nogen, siger en tydeligt frustreret Mike Tullberg til Viaplay.

Mike Tullberg slår fast, at det ikke handler om det midtjyske nederlag i Haderslev, men mere om den generelle usikkerhed omkring dommerkendelserne i dansk fodbold.

Undervejs blev Philip Billing udvist for en hånd i hovedet på Olti Hyseni.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Forinden havde den unge Sønderjyske dog godt fat i FCM-stjernen, der forsøgte at vride sig fri. Det var endnu en kendelse, som man i den midtjyske lejr var stærkt utilfredse med.

- Jeg ser jo en dommer igen, der ikke gør hans arbejde. Han holder jo på Billing i 10 minutter. Hvor længe skal han have for at dømme et frispark? Han skal da bare dømme det frispark, for han prøver jo at vriste sig fri.

- Jeg forstår bare ikke, at dommeren hele tiden skal komme i fokus. Hvis man nu bare følte, at der var en linje, siger en forundret Mike Tullberg.

Tullberg må i midtjydernes næste kamp i Superligaen mod FC Nordsjælland se til fra tribunen, da han fik raget sit fjerde gule kort til sig på ni kampe.

Nederlaget i Haderslev betyder, at FC Midtjylland taber terræn i toppen, hvor AGF nu er to point foran midtjyderne.

Tidligere på dagen var der som sagt også drama.

Læs mere her:

Koster Brøndby dyrt: Det er en skandale! foto
Koster Brøndby dyrt: Det er en skandale!

Mest læste

Notifications

Notifikationer