FCM’s udtryk er forvandlet: Bach Bak roser Tullberg Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM’s udtryk er forvandlet: Bach Bak roser Tullberg

Mike Tullberg har haft en flot start på tilværelsen i FC Midtjylland.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mike Tullberg har taget Midtjylland med storm.

Den 39-årige cheftræner har i sine første 14 kampe i spidsen for FC Midtjylland fået 11 sejre, et enkelt nederlag og to uafgjorte.

En ganske fornuftig start, der har gjort de ambitiøse midtjyder til manges guldkandidater.

Kristian Bach Bak, der er sportschef i FC Midtjylland, ser da også et hold med et helt andet 'udtryk' end førhen.

- Vi snakker jo ofte om vores ‘udtryk’, og dem, der har set os, kan nok se den store forskel i vores tilgang. Vi går aggressivt til værks i alle kampe – både i Europa League og i Superligaen.

- Vi bryder bolden højt mange gange, og vi skaber masser af chancer og mål, fordi vi er så meget i modstandernes felt, siger Kristian Bach Bak om holdets nye 'udtryk' under Mike Tullberg.

Men selvom resultaterne under Tullbergs første tid har været gode, vokser de midtjyske træer ikke ind i himlen.

- Der er masser af ting at forbedre. Vi er heldige og dygtige med en trup, der har spillet sammen længe, og forhåbentlig går alt op i en højere enhed denne sæson.

- Relationerne på og uden for banen skal fortsætte hele sæsonen. Vi skal holde skruen i vandet, og det kræver fokus i både en bred trup og en stor stab, siger Kristian Bach Bak til Campo og den øvrige presse ved fredagens træning i Ikast.

Dyrt FCM-indkøb lider under Tullberg: En vigtig faktor foto
Dyrt FCM-indkøb lider under Tullberg: En vigtig faktor
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kristian Bach Bak kan muligvis få en smule travlt i det kommende transfervindue.

Læs mere her:

Eftertragtet FCM-stjerne: Her er planen foto
Eftertragtet FCM-stjerne: Her er planen

Mest læste

Notifications

Notifikationer