Billing så rødt: Skulle have frispark inden
Philip Billing blev udvist i FCM’s nederlag til Sønderjyske.

FC Midtjylland glippede førstepladsen i Haderslev.
Ulvene måtte se sig slået af Sønderjyske efter lige knap 100 minutters fodbold, hvor flere dommerkendelser vakte røre.
Philip Billing så nemlig rødt efter at have givet Sønderjyske Olti Hyseni en albue, men FCM-stjernen mener selv, at han skulle have frispark forinden, da Hyseni havde godt fat i ham.
- Når man bliver holdt tilbage og prøver at løbe, så kunne jeg godt have tænkt mig et frispark lidt før, og så var det ikke sket. Men når jeg bliver holdt tilbage, og jeg prøver at løbe fremad, så gider jeg ikke give op.
- Normalt ville man bare stoppe, men jeg så, at jeg havde masser af græs foran mig, hvor jeg kunne løbe. Jeg prøvede ikke at få det frispark, selvom jeg ved, at han prøvede at lave det.

- Så jeg prøvede at komme fremad, og det skal jeg bruge mine arme for, og jeg har lange arme, og så kommer jeg til at ramme ham i hovedet.
- Måske skulle jeg have tænkt mig bedre om, men jeg slår ham jo ikke i hovedet med vilje, fortæller Philip Billing til Viaplay efter kampen.
Du kan se situationen i videoen over artiklen.

Philip Billing
FC Midtjylland
Sønderjyske












