AGF må undvære ‘en af vores bedste’ men Mortensen er rolig
Patrick Mortensen anerkender, at Kristian Arnstad har været vigtig for AGF.

Noget uvant går AGF ind til et Superliga-opgør med et nederlag i bagagen.
Og det bliver ikke bedre af, at man samtidig må undvære efterårets helt store profil, Kristian Arnstad, der sidder ude med karantæne til mødet med Silkeborg.
Det gør dog ikke anfører Patrick Mortensen synderligt nervøs.
- Det er klart, at det ikke bliver det samme. Han (Kristian Arnstad, red.) har været en af vores absolut bedste mand i den her sæson indtil videre. Han har leveret fremragende på et højt niveau hver eneste kamp.

- Men omvendt, så har vi også en god trup, og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til dem, der kommer ind, og som får chancen. Så jeg tænker nok, at det skal gå godt, siger Patrick Mortensen til Viaplay.
Kristian Arnstad har spillet fuldtid for AGF i langt størstedelen af kampene i efteråret.
Her har den norske landsholdsspiller bidraget med seks mål.
Herunder kan du se, hvem der i stedet skal spille i Arnstads fravær:

Silkeborg IF
AGF
Patrick Mortensen












