McCowatt stråler i SIF: Der er altid en tilvænningsperiode
Callum McCowatt nyder den tiltro, han får fra Kent Nielsen.

📍Campo i Silkeborg
Callum McCowatt er så småt ved at etablere sig som en profil i Superligaen.
Den newzealandske landsholdspiller banker mål ind for Silkeborg IF for tiden, men det var langt fra givet, at offensivspilleren skulle nyde den succes, han gør nu.
Efter svære første halvandet år efter skiftet fra Helsingør fandt McCowatt dog melodien i forårssæsonen, og den form, han viste der, har han taget med ind i indeværende sæson.
Til Campo forklarer han dog, at et stærkt Silkeborg-hold gjorde det svært for ham at bide sig fast i starten.
McCowatt har indtil videre scoret otte mål i Superligaen, hvilket er nok til en øjeblikkelig andenplads i på topscorerlisten. Men efter skiftet til Søhøjlandet skulle han lige finde melodien, inden det begyndte at klikke for ham.
- Jeg tror altid, at der vil være end tilvænningsperiode, når man kommer til en ny klub og liga. For nogle spillere går det nok hurtigere end for andre.
Han peger også på, at det spiller materiale, Silkeborg havde til rådighed, da han kom, gjorde det svært for ham at bide sig fast.

- Da jeg kom, havde vi en meget anden trup i forhold til, hvad vi har nu. Der var mange gode spillere - vi har stadig mange gode spillere nu - men det er mere blevet min tur. Jeg trænede, spillede og bidrog så meget, som jeg kunne, men nu føler jeg, at jeg bidrager mere fra start.
Og han tøver ikke med at tilskrive en del af succesen til Silkeborgs cheftræner, Kent Nielsen.
- Men ja, truppen har ændret sig meget, og jeg er på en måde vokset ind i en rolle på holdet, hvilket er fedt. Og Kent viser stor tiltro til mig, og det sætter jeg pris på.
I denne sæson er Callum McCowatt startet inde i 14 af Silkeborgs 15 Superliga-kampe, hvor han indtil videre har noteret sig for otte mål og to assister i den røde trøje.
Næste gang, Callum McCowatt og Silkeborg skal i aktion er fredag. Her kommer AGF på besøg på Jysk Park i et opgør, der starter klokken 19.00.
Den formstærke Silkeborg-spiller måtte dog melde afbud til den netop overståede landsholdspause. Det kan du læse mere om herunder.

Silkeborg IF












