6 mod 5: Her er FCK og Brøndbys drømmehold Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

6 mod 5: Her er FCK og Brøndbys drømmehold

Det er ikke historiens stærkeste kombinerede hold, FC København og Brøndby IF kunne stille med til søndagens derby.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det næste derby med FCK og Brøndby er på trapperne med et tidligt kickoff på søndag klokken 12 i Parken.

For mange er FC Midtjylland favorit til DM her næsten halvvejs i turneringen, selv om Brøndby kun er et point efter.

FC København er under pres efter en skidt indsats i nederlaget til Vejle før landsholdspausen.

Og det er da også sværere at finde formstærke FCK-profiler, end det plejer at være med FCK i Champions League.

Campos redaktion har valgt de 11, der står stærkest i billedet lige nu – ergo er langtidsskadede spillere og folk, der primært er på bænken, ikke med.

Målmand: Patrick Pentz, Brøndby IF

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi peger på Pentz over en dygtig, men ustabil Dominik Kotarski.

Højre back: Marko Divkovic, Brøndby IF

Marko Divkovic på bolden for Brøndby IF.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Rodrigo Huescas er langtidsskadet og derfor ikke i betragtning, så den tager Divkovic.

Midtstopper: Pantelis Hatzidiakos, FC København

Foto: Bernadett Szabo/REUTERS

Det er tæt, og ikke specielt imponerende i de to holds midterforsvar – Brøndbys styrke skyldes primært kollektivet. Så vi ender på et FCK-midterforsvar.

Midtstopper: Gabriel Pereira, FC København

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han har et flot topniveau, men bundniveauet bekymrer, og Luis Binks er tæt på en plads.

Venstre back: Marcos Lopez, FC København

Foto: F.C. København

Det er absolut ikke fejlfrit, men der er gods nok i Lopez til, at vi vælger ham.

Central midt: Benjamin Tahirovic, Brøndby IF

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi vælger den bosniske landsholdsspiller som bindeled til midtbanen.

Central midt: Noah Nartey, Brøndby IF

Nartey med bolden for Brøndby
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den mest formstærke spiller af de 11 på holdet. Vital for Brøndby.

Central midt: Mohamed Elyounoussi, FC København

FCK's Mohamed Elyounoussi er en slagen mand i Vejle
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

På mange måder stadig Superligaens bedste fodboldspiller. Nu skal det vises oftere på banen.

Højre forward: Nicolai Vallys, Brøndby IF

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I vores formation ryger Vallys ud til højre med stor frihed til at finde pladsen.

Angriber: Jordan Larsson, FC København

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det siger en del, at vi smider Larsson ind centralt – vi vil hellere have ham der end dem, der lige nu er de oplagte niere i FCK og Brøndby.

Venstre forward: Elias Achouri, FC København

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vigtig mand for FCK i disse uger, hvor der er sand i den offensive maskine.

Brøndby-hærværk i Parken foto
Brøndby-hærværk i Parken

Mest læste

Notifications

Notifikationer