Brasiliansk klub afslører FCM-transfer Foto: Portuguesa

Brasiliansk klub afslører FCM-transfer

FC Midtjylland lader til at have en ny spiller på plads.

Murilo poserer med FC Midtjylland-trøjen
Foto: Portuguesa

FC Midtjylland virker til at have landet en ny transfer.

I hvert fald har den brasilianske klub Portuguesa tidligere i dag offentliggjort en handel på deres Instagram- og YouTube-konti.

Her poserer den 19-årige midtbanespiller Murilo med flere repræsentanter fra FCM og klubbens trøje.

I forbindelse med Instagram-opslaget følger også en officiel udmelding fra klubben.

I udmeldingen lyder det:

Portuguesa SAF annoncerer, at klubben har færdiggjort en transfer af midtbanespilleren Murilo fra U20-holdet til FC Midtjylland, Danmark, med en videresalgsklausul på ti procent.

19 år gamle Murilo ankom til Crias da Lusa i begyndelsen af sæsonen og stod hurtigt ud som følge af sin udvikling, modenhed og konkurrenceevne - karakteristika som kastede international interesse af sig.

Transferen repræsenterer endnu et skridt i klubbens historiske rolle som udvikler af unge talenter og i at forberede dem og åbne døre til at forfølge karrierer i fodboldens verden.

I samme ombæring følger også et billede hvor Murilo poserer sammen med FCM's vicesportsdirektør, Ove Pedersen.

Murilo poserer med FC Midtjylland-trøjen
Foto: Portuguesa

Personligt er den unge brasilianer henrykt over skiftet.

- Jeg er meget glad for den her mulighed. Jeg takker Portuguesa for at åbne døren for mig og give mig chancen for at skifte til Midtjylland og få opfyldt en drengedrøm om at spille i Europa. Jeg håber, at alt går godt herfra, og at jeg en dag vender tilbage til Lusa. Tak til alle fans for støtten som altid. Vi ses snart, siger Murilo ifølge globo.

Dermed ser det altså ud til, at Ulvene har landet en handel med den unge midtbanemand. Der er dog ikke meldt noget ud fra Heden endnu.

Han kan være hentet ind til at være en del af klubbens nye ungdomsprojekt, 'FCM Next Generation', der er sat i værk for at udvikle unge spillere på alle parametre med fokus på at gøre dem klar til førsteholdet.

En af FCM's helt store profiler rygtes væk fra klubben, og her nævnes flere store klubber som mulige næste destinationer. Læs mere om det her:

Giganter i positionskamp om Franculino foto
Giganter i positionskamp om Franculino

Mest læste

Notifications

Notifikationer