Skotland må undvære Napoli-profil mod Danmark Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Skotland må undvære Napoli-profil mod Danmark

Midtbanespilleren er ikke blevet sin skade kvit.

Billy Gilmour gestikulerer for det skotske landshold.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Skotland skal tirsdag forsøge at kvalificere sig til VM på bekostning af Danmark.

I de bestræbelser har landstræner Steve Clarke netop meddelt, at han med én markant undtagelse har hele sin trup til rådighed.

Clarke bekræfter på pressemødet før kampen på Hampden Park, at Napoli-midtbanespilleren Billy Gilmour fortsat er ukampdygtig.

- Nej Billy klarede det ikke. Han er lider fortsat under sin skade. Alle andre er fit og klar, lyder det fra Steve Clarke.

Gilmour var heller ikke en del af det skotske mandskab, der lørdag tabte 3-2 til Grækenland, efter han 1. november måtte udgå tidligt af Napolis 0-0-opgør mod Como og efterfølgende missede de italienske mestres efterfølgende to kampe.

Det er tilsyneladende en lyskeskade, der fortsat holder den 24-årige midtbanespiller ude.

Billy Gilmour gestikulerer for det skotske landshold.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Selvom det relativt hurtigt stod klart, at Gilmour ikke ville komme i aktion i kampen i Athen, så er han blevet i den skotske landsholdstrup i håbet om, at han ville nå at blive klar til opgøret mod Danmark.

Selvom en skotsk sejr kan sende skotterne til den første VM-slutrunde siden 1998, så ligger den skotske landstræner bestemt ikke søvnløs forud for opgøret mod Danmark.

- [Jeg har det] OK, ret afslappet. Jeg vil gerne til VM med min nation. Som spiller kom jeg det næsten og så alligevel ikke, som træner er jeg næsten kommet dertil og så alligevel ikke.

- [Jeg er] ret afslappet med tanke på kampens betydning. Jeg stoler på mine spillere, jeg stoler altid på mine spillere. Vi er kommet os godt over turen til Grækenland. Gutterne er i ret godt humør, fordi de ved, hvad der venter dem.

- Vi har hele tiden haft det her scenario i hovederne, at det her - en hjemmekamp mod Danmark - kunne være chancen for at kvalificere os til et VM, så alle er et godt sted, lyder det fra Clarke.

Selvom Danmark reelt - omend ikke matematisk - kunne have sikret den direkte billet til VM med en sejr over Belarus lørdag, så måtte Brian Riemers tropper som bekendt nøjes med 2-2. Det forventer den skotske landstræner, at danskerne kommer til Glasgow for at revanchere.

- Jeg forventer ikke, at de kommer med hængende hoveder. De har stadig muligheden for at gå videre som gruppevindere. De vil komme her fast besluttet på at revanchere deres fejl den anden dag. Vi er fast besluttet på at give danskerne endnu en vanskelig aften, og give os selv en fantastisk aften, lyder det fra Clarke.

En skotsk sejr vil sende skotterne direkte til VM, mens Danmark så vil skulle igennem en lang og besværlig playoff-runde. Alt andet end en skotsk sejr vil give Danmark direkte kvalifikation.

Valg og VM-jagt: Her kan du se landskampen mod Skotland foto
Valg og VM-jagt: Her kan du se landskampen mod Skotland

Mest læste

Notifications

Notifikationer