Skotland har alt at vinde og intet at tabe tirsdag
Den skotske landstræner er ganske tilfreds med nationens udgangspunkt inden tirsdagens gruppe-finale.

Skotland er ganske tilfredse med, hvordan VM-kvalifikationen er forløbet hidtil.
Tirsdag kan skotterne spille sig til VM, når Danmark gæster Hampden Park i Glasgow, men det kræver en sejr, hvis VM-billetten skal gå til Skotland.
Det er en vind eller forsvind-kamp, og skotternes landstræner, Steve Clarke, betragter det som en succes, at holdet har alt at vinde og intet at tabe tirsdag mod Danmark.
- Da vi så lodtrækningen, tænkte vi, at hvis vi kunne få det hele til at blive afgjort i den sidste kamp på Hampden (Park, red.), ville det være en bedrift i sig selv.

- Vi kom fra tredje seedningslag, og alligevel ligger vi allerede nummer to. Nu vil vi tage det næste skridt og ende øverst i gruppen, siger Clarke på mandagens pressemøde i Glasgow ifølge BBC.
Skotland er 90 minutters god fodbold fra VM 2026, og Andy Robertson vil gå så langt at sige, at det skotske mandskab har præsteret over forventning.
- Da vi gik i gang, ville enhver i landet have gjort hvad som helst for en playoff-plads, og den er allerede sikret, siger Liverpool-profilen.
Danmark møder Skotland tirsdag klokken 20:45. Kampen kan ses på TV 2 Sport eller TV 2 Charlie.
Skotland har ikke alle til rådighed tirsdag:

Danmark












