Isaksen forventer sejr: Ellers fortjener vi ikke VM
Gustav Isaksen spår sikre tre danske point, ellers fortjener Danmark ikke at komme til VM.

📍 Campo til landsholdssamling
Sidst blev det til pinagtige tenniscifre, da Danmark klaskede Belarus 6-0 på udebane i Ungarn.
Og der er da også lagt i kakkelovnen til, at Brian Riemers danske landshold kommer til at gøre alt i deres magt for at genklaske lørdagens belarussiske gæster i et fyldt Parken.
Gustav Isaksen forventer i hvert fald intet mindre end en sejr.
Ellers ser den danske kantspiller ikke, at Danmark fortjener at komme til VM.

- Jeg forventer, at vi vinder, fordi ellers så fortjener vi ikke at komme til VM. Det er med samme udtryk og intensitet, som vi havde sidste gang. Det er ikke for at undervurdere dem overhovedet, men jeg synes bare, at vi ser rigtig gode ud, fortalte Gustav Isaksen på landsholdets pressemøde fredag før Belarus-kampen til Campo og de øvrige medier.
- Jeg ser en sult i holdet, og vigtigst er alt en glæde og en tro på, at vi kan gøre noget lignende lige som sidst. Jeg synes, at vi står i et godt sted, og jeg håber, det bliver ligesom sidste gang.
- Nu håber vi, at vi kan køre den hjem over de her to kampe. Vi ser gode ud, og vi har jo et rigtig godt hold. Med det hold skal vi gå videre til VM, og det skal vi bare ud og vise nu.
Gustav Isaksen er en af der er da også lagt i kakkelovnen til, at Brian Riemers darlinger på det danske landshold.
Det slog Lazio-kanten så sandelig fast, da han i første opgør mod Portugal i forårets Nations League-kampe satte Nuno Mendes på glatis.
I denne omgang har Brian Riemer dog haft sine skadeskvaler - især på de forreste positioner, hvor han har set sig nødsaget til at efterudtage en ny angriber to gange. Læs mere om landstrænerens efterudtagelser i artiklen herunder.

Gustav Isaksen
Danmark












