Rød mur overalt i Parken mod Belarus Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rød mur overalt i Parken mod Belarus

DBU melder udsolgt til kampen lørdag aften.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det bliver med over 37.000 danske fans på lægterne, når Danmark møder Belarus lørdag.

Torsdag middag har DBU meldt alt udsolgt til kampen.

Da Belarus ikke har udefans med til kampen, bliver det med fuld dansk opbakning.

Danmark skal bruge en sejr i opgøret mod EM-kvalifikationsgruppe C's prygelknabe, hvis holdet skal være sikker på at kunne nøjes med en uafgjort i gruppefinalen tre dage senere.

Her venter Skotland på et udsolgt Hampden Park i Glasgow, men det kan potentielt være afgjort i dansk favør allerede på forhånd.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Samtidig med Danmarks møde med Belarus, møder Skotland Grækenland i Athen, og skulle Grækenland, der allerede har udspillet sin rolle i kvalifikationsgruppen, slå skotterne, vil Danmark med en sejr over Belarus reelt have kvalificeret sig.

I det scenarie vil Danmarks målscore som minimum være otte mål bedre end skotternes, og Skotland vil i så fald skulle slå Danmark med mindst fire mål i gruppefinalen tirsdag.

Belarus har tabt alle sine fire hidtidige kampe i kvalifikationen, og i det omvendte opgør, der af geopolitiske årsager blev spillet i Ungarn, vandt Danmark hele 0-6.

Mest læste

Notifications

Notifikationer