Knudsen ser VM-muligheder for U21-spillere: Mange er tæt på Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Knudsen ser VM-muligheder for U21-spillere: Mange er tæt på

Den danske U21-landstræner ser VM-muligheder for U21-spillere som er ‘tæt på A-landsholdet’.

Lars Knudsen bliver interviewet under en landsholdssamling med U21
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Sidste stop inden A-landsholdet.

Sådan kan man vælge at se på det danske U21-landshold. Det er formentlig ikke udelukkende sådan, at U21-landstræner Lars Knudsen ser det.

Han er dog klar over, at det er også er en del af opgaven at klargøre og sende spillere videre op til der, hvor drengedrømmene for alvor bliver indfriet og hvor hele nationen følger med.

Og som altid er der spillere i hans trup, som er tæt på at være klar.

- Vi kan skubbe til de sidste ting i forhold til at blive klar på et A-landshold. Det er vores opgave. Det kan være mange forskellige ting, man prøver at hjælpe med at skubbe til. Det kan være i spillet på banen, det kan også være uden for banen.

Lars Knudsen bliver interviewet under en landsholdssamling med U21
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Men mange af dem er tæt på, og det er også derfor, at de ofte bliver nævnt af Brian, når han bliver spurgt til, hvem det er, der kunne være de næste. Det er, fordi de reelt set er tæt på, og der skal ikke så meget til, før de står der.

Når det gælder næste års VM-slutrunde er den danske U21-landstræner da heller ikke afvisende overfor, at nogle af hans spillere kan være i spil.

- Det er der helt sikkert nogen, der godt kunne. Jeg kommer ikke til at sætte navn på lige, hvem det kunne være, for det kan ændre sig mange gange.

- Jeg tror, man kan finde mange eksempler historisk på nogen, der har taget store skridt udviklingsmæssigt lige pludselig, meget hurtigt og har overhalet en masse spillere på deres vej. Det kan også sagtens ske her, siger Lars Knudsen til Campo.

En spiller, der for nylig har sprunget et par trin over på stigen, er FC Portos Victor Froholdt, som er højaktuel for det danske landshold.

Han er ikke nødvendigvis den eneste unge dansker, der vil være at finde i den danske VM-trup næste sommer, mener Lars Knudsen altså.

I øjeblikket er han samlet med U21-landsholdet, der tirsdag møder Belarus i EM-kvalifikationen.

U21-landstræneren har også peget på to steder på banen, hvor Danmark er særligt godt stillet. Det kan du læse mere om her:

Stor konkurrence: Her er Danmark særligt begunstiget foto
Stor konkurrence: Her er Danmark særligt begunstiget

Mest læste

Notifications

Notifikationer