Billing er kommet for at blive: Ikke mere udland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Billing er kommet for at blive: Ikke mere udland

Philip Billing er færdig med udlandet.

Philip Billing i FC Midtjylland. Superliga: FC Midtjylland - AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo til landsholdssamling

En femårig aftale frem til sommeren 2030.

Det var ikke ligefrem, fordi det skreg af, at Philip Billings skifte hjem til Superligaen til FC Midtjylland skulle vise sig at være en tur-retur-fornøjelse med Herning som midlertidigt ophold for at genfinde spilleglæden og polere formen af for at imponere nye udenlandske adresser.

Men Billing er trods alt kun 29 og kom frisk fra et italiensk mesterskab og med over 150 Premier League-kampe på CV'et.

Hovedpersonen selv føler dog ikke den store udlængsel mere. Han kunne i hvert fald fortælle Campo og de øvrige medier til landsholdssamlingen i Helsingør, at han er kommet hjem til Danmark for at blive.

Philip Billing i FC Midtjylland. Superliga: FC Midtjylland - AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Har du ligesom taget beslutningen nu, at du kom hjem for at blive?

- Ja, det var derfor, jeg tog tilbage. Ellers var jeg blevet ude. Det var ikke for at komme hjem og for så at tage ud igen, svarede Philip Billing rimelig prompte på spørgsmålet.

Så du kan ikke lokkes ud igen?

- Nej, der skal meget til. Det er ikke noget jeg går med nogle tanker om. Det var for at komme hjem og blive hjemme. Jeg har været 13,5 år i udlandet. Jeg er ikke kommet hjem for at tænke, at hvis jeg har en god sæson, så kan jeg tage ud igen. Det var ikke sådan. Det var bare for at blive hjemme.

Philip Billing blev noget overraskende indkaldt til Brian Riemers landshold forud for de to sidste gruppekampe i Gruppe C.

Her venter Belarus i Parken, før den helt store VM-skæbne bliver afgjort i Skotland mod de skotske 2'ere. Danmark er á point med skotterne, men har en markant bedre målscore. Derfor kan Danmark i udgangspunktet nøjes med en uafgjort, mens skotterne skal jagte en sejr.

Først skal Belarus dog lige besejres i Parken lørdag. Og her blæser Riemer til angreb med alt det, den kan trække. Læs mere om det her.

Brian Riemer melder klart ud: Det sker ikke foto
Brian Riemer melder klart ud: Det sker ikke

Mest læste

Notifications

Notifikationer