I spil til Malmö FF: Heftig transferaktivitet forude Lars Friis (til venstre) mødte Manchester City og Josep Guardiola i sidste sæson, hvor danskeren var cheftræner i Sparta Prag.
Foto: Phil Noble/REUTERS

I spil til Malmö FF: Heftig transferaktivitet forude

Danske Lars Friis er i spil til at blive ny cheftræner i Malmö FF, og det er en stor mission, der i så fald venter den tidligere Superliga- og Sparta Prag-cheftræner.

Lars Friis (til venstre) mødte Manchester City og Josep Guardiola i sidste sæson, hvor danskeren var cheftræner i Sparta Prag. Foto: Phil Noble/REUTERS



I Danmark har vi FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF.

I Norge er Bodø/Glimt og Molde de klart største klubber trods Vikings overraskende førerposition med to runder igen.

Og i Sverige er Malmö FF klubben med det klart største spillerbudget.

Men MFF har haft en skidt sæson og sluttede sekser i Allsvenskan, hvor sidste runde blev spillet i går.

Tipsbladet meddelte mandag morgen, at Lars Friis er en topkandidat til jobbet som cheftræner.

Det stemmer overens med Campos oplysninger.

Lars Friis (til venstre) mødte Manchester City og Josep Guardiola i sidste sæson, hvor danskeren var cheftræner i Sparta Prag. Foto: Phil Noble/REUTERS

Malmö FF har ifølge Campos oplysninger haft mange trænere på blokken, hvilket adskillige svenske medier også har rapporteret om.

Norske Erling Moe med fortid i Molde og GAIS’ cheftræner Frederik Holmberg har været nævnt som kandidater, mens Tipsbladet i dag fortæller, at danske Bo Svensson har takket nej til jobbet.

MFF tog afsked med Henrik Rydström i slutningen af september, hvor klubben begyndte at afsøge markedet for nye trænere.

Stor opgave på transfermarkedet

En sjetteplads i Allsvenskan er ekstremt skuffende for en klub af Malmös statur.

MFF spillede 2025-sæsonen med den tredjehøjeste gennemsnitsalder i Allsvenskan, snævert overgået af AIK og Djurgården.

Det ligger i kortene i Sverige, at MFF kommer til at lave betydelige ændringer i idealopstillingen og truppen.

Det sker efter den skuffende sæson, og det arbejde bliver holdets nye cheftræner en vigtig del af.

Svenske Sportbladet beskrev i sidste uge, hvordan profilerne Hugo Brolin, Taha Ali og ikke mindst den tidligere Randers-profil Lasse Berg Johnsen kan være på vej videre i transfervinduet denne vinter.

Foto: Phil Noble/REUTERS

Også veteranen Martin Olssson er kandidat til et stop ved kontraktudløb.

Han kan få følgeskab af to andre veteraner, den tidligere FCM-keeper Johan Dahlin og Oscar Lewicki, der ligeledes har udløb.

Malmö FF har erfaring med danske cheftrænere – klubben har haft Jon Dahl Tomasson og Allan Kuhn som cheftrænere i 2020-21 og i 2016.

Lars Friis har senest været cheftræner i Sparta Prag i sæsonen 2024/25, hvor han inden da var assistenttræner for Brian Priske, mens Friis i Superligaen har været cheftræner i Viborg FF og AaB.

Inden da var Friis cheftræner for Brentford B i 2018/19 og assistenttræner i FC Midtjylland og AGF.

Danske Anders Christiansen er anfører i Malmö FF, der også råder over Jens Stryger Larsen og den nu tidligere svenske landsholdsmålmand Robin Olsen, der også har danske rødder.

Ifølge svensk medie har Malmö FF også en anden dansker på listen.

Læs mere her:

Medie: Svensk topklub har Victor Lind på radaren foto
Medie: Svensk topklub har Victor Lind på radaren

Mest læste

Notifications

Notifikationer