Italiensk medie freder Højlund i Napoli-kritik
Rasmus Højlund gik fri af den værste kritik i La Gazetta dello Sports optakt til Napolis kamp mod Bologna.

Napoli har egentlig fået en forrygende start på sæsonen.
Klubben indtager førstepladsen i Serie A, hvor de kun har tabt en enkelt kamp og sågar slået titeludfordrerne fra Inter.
I Champions League har det haltet mere, hvor det blot er blevet til fire point, men der er fortsat gode muligheder for at spille sig videre.
Alligevel får særligt den napolitanske offensiv en hård medfart i La Gazetta dello Sports optakt til deres opgør mod Bologna i runde 10 i Serie A. Med undtagelse af danske Rasmus Højlund, som bliver aet mere med hårene end sine holdkammerater.
- Napoli skal med deres sjuskede angrebstrio møde et forsvar, der ikke har lukket mål ind i tre kampe. De skal være ivrige efter at score efter to kampe uden mål. Conte har Lucca (Lorenzo Lucca, red.) til rådighed, som var i karantæne tirsdag. Det er dog naturligt at antage, at Højlund ikke er i fare.

Romelu Lukaku er stadig ikke en mulighed, og dermed mener mediet, at Højlund er fredet i Antonio Contes startopstilling.
Det har han da også været i tiden i klubben indtil videre. Det er blevet til fire scoringer i ni optrædener for den 22-årige dansker hos Napoli.
Højlund kom flyvende fra start i Italien, men det er stilnet af for danskeren som for resten af Napoli-offensiven. I midtugen var han med i Napolis nullert mod Frankfurt. Det kan du læse mere om her:

Rasmus Højlund
Bologna
Napoli












