Al Hajj nød fynsk pibekoncert: Musik for mine øre Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Al Hajj nød fynsk pibekoncert: Musik for mine øre

Rami Al Hajj nød at spille på sin gamle hjemmebane.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der blev piftet og buhet, hver gang Rami Al Hajj havde bolden for Silkeborg i fredagens opgør mod OB.

Her var den libanesiske kreatøren tilbage på sin gamle hjemmebane i Odense, som han forlod i kølvandet på sidste års nedrykning, og de fynske fans havde bestemt ikke glemt Al Hajj.

Men det var dejligt at blive piftet af, lod han pressen forstå efter opgøret.

- Det var smukt. Det var musik for mine øre, indleder Al Hajj sit svar.

Han fortæller, at han lagde mærke til det med samme, men det havde ingen indvirkning på ham.

- Jeg smilte bare, for at være ærlig. Det gjorde mig måske endda mere sulten, så det var fedt. Jeg ville ønske de vil gøre det til hver kamp.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Rami Al Hajj nåede 32 kampe for OB og fik også snakket med de gamle holdkammerater i optakten til opgøret, som blev domineret af fynboerne på banen.

Og Al Hajj ville ønske det var gået bedre.

- Vi var ikke overrasket over dem, men mere skuffet over os selv i nogle dele af spillet, hvor vi skulle have gjort det bedre. Blandt andet i opspillet, og på den sidste tredjedel af banen.

Rami Al Hajjs gamle holdkammerat i OB's mål var ikke tilfreds med sin egen rolle i Silkeborgs mål. Læs mere her.

Skuffet OB-keeper: Den må aldrig gå ind foto
Skuffet OB-keeper: Den må aldrig gå ind

Mest læste

Notifications

Notifikationer