CL-jubel: FCM kan forgylde Danmark Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

CL-jubel: FCM kan forgylde Danmark

FC Midtjyllands europæiske eventyr kan sikre Danmark en ekstra plads i Champions League.

Franculino spiller mod Celtic
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Som det altid er tilfældet, når der spilles europæiske kampe, er der mere end blot en sejr på spil for de indblandede parter.

De ofte omtalte koefficientpoint er nemlig også på spil, og her kunne FC Midtjylland igen torsdag aften sætte point på kontoen i det danske regnskab.

Danmark ligger aktuelt på en 14.-plads i det europæiske ligaregnskab, og det kan give en ekstra plads i Europa, såfremt vi holder de andre nationer bag os.

Og med F.C. Københavns indtil videre manglende succes i Champions League, luner det selvsagt i det danske regnskab, at FCM buldrer derudaf i Europa League.

FC Midtjylland har hidtil gjort rent bord i Europa League, og det er noget, der skæpper godt i den danske kasse.

Torsdag aften slog Ulvene Celtic, og optjente dermed 2.000 til koefficientregnskabet.

Herunder gennemgår vi, hvad det betyder for ligaernes koefficientregnskab.

Franculino spiller mod Celtic
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Koefficientregnskabet

Midtjylland besejrede Celtic torsdag aften, og det betyder, at de henter 2.000 koefficientpoint, som de kan sætte ind på deres egen konto i klubregnskabet.

Mere væsentligt er det dog, at det også tæller i ligaregnskabet, som har indflydelse på, hvor mange europæiske pladser Danmark får tildelt.

I ligaregnskabet divideres pointene med det antal hold, en liga har haft med i Europa i en given sæson. Da Danmark har haft fire hold med i denne sæson - FCK, FCM, Brøndby og Silkeborg - optjener FCM altså 0.500 point til ligaregnskabet.

Det er ikke nok til at rykke opad i tabellen, men jo mere afstand Danmark kan lægge til de nærmeste forfølgere, jo bedre er det selvsagt. Skulle Danmark nemlig ryge ned på en 16.-plads, er der nemlig en plads mindre til de danske hold i sæsonen 2027/28.

Aktuelt ser stillingen sådan her ud:

RangLandKoefficientpoint i denne sæsonOverordnede pointTilbageværende hold
10Tjekkiet5.60043.1004/ 5
11Grækenland6.10040.3124/ 5
12Polen 7.87540.3124/ 4
13Norge5.00038.1872/ 5
14Danmark7.62537.4812/ 4
15Schweiz4.60033.1003/ 5
16Østrig3.10032.8503/ 5
17Cypern8.25031.7873/ 4

Der er altså ved at være god afstand til de hold, som ligger under Danmark i skrivende stund.

Men eftersom Danmark kun har to hold tilbage i de europæiske turneringer, er der altså flere muligheder for de nationer, der ligger under os for at hente point til regnskabet.

F.C. Københavns kommende modstandere i Champions League kan vise sig at blive en blandet fornøjelse i forhold til koefficientpoint. De næste to modstandere hedder kasakhiske Kairat Almaty og spanske Villarreal, og her må der skønnes at være en mulighed for at sætte point på kontoen. Derefter hedder modtanderne dog Napoli og FC Barcelona, som nok ikke er dem, Løverne skal satse på at få point med fra.

For FC Midtjylland ser det dog noget mere overkommeligt ud. Først venter Roma på udebane, som selvsagt bliver et svært opgør. Men derefter står den på Genk, Brann og Dinamo Zagreb. Og med FC Midtjyllands aktuelle europæiske form er det ikke usandsynligt, at der er flere point at hente her.

FC Midtjylland kan forgylde Danmark

Holder stillingen, vil Danmark fra sæsonen 2027/28 få en ekstra plads i de europæiske turneringer.

To hold i Champions League, én plads i Europa League og to pladser i Conference League.

Det er dog ikke kun ved sejre, at man optjener koefficientpoint. Det gør man også ved den placering, man slutter på i sin respektive turnerings ligafase.

Og her kan FCM's europæiske eventyr ende med at hente endnu flere point til Danmark.

En førsteplads, som FCM aktuelt ligger på, udløser nemlig yderligere 6.000 koefficientpoint til regnskabet, udover de point, som de optjener med deres sejre.

Skulle førstepladsen glippe, er der dog stadig point at hente, såfremt FCM slutter på en 24.-plads eller derover - hvilket der må siges, at være gode muligheder for.

Herunder kan du få de fulde overblik over, hvordan koefficientpointene udregnes for de forskellige turneringer.

Få overblikket: Sådan fungerer UEFA koefficientpoint foto
Få overblikket: Sådan fungerer UEFA koefficientpoint

Mest læste

Notifications

Notifikationer