Blev båret af banen i tårer mod FCM: Knust og fortvivlet
Unge Callum Osmand måtte forlade banen på en båre på MCH Arena.

Han blev skiftet ind i pausen for Celtic, men måtte forlade banen på en båre.
19-årige Callum Osmand endte med at komme galt afsted, da Celtic fik ørerne i maskinen mod FC Midtjylland og blev sendt hjem til Skotland med et 1-3-nederlag.
Her måtte teenageren lade sig udskifte kort efter Celtic' reducering, da han efter en kort sprint tog sig til baglåret.
Det var tydeligt for enhver, at den ikke var god.
Efter opgøret på Heden blev vikarierende cheftræner Martin O'Neill forholdt til den uheldige Celtic-spillers sitatuation.
- Han vil være ude i x antal uger nu, og det er virkelig en skam, for han var begyndt at vise sig frem, siger O'Neill på pressemødet.
Da Osmand lå på båren og blev taget fra banen, var det ikke svært at se, at det var en ung mand i chok.
- Han var knust og fortvivlet. Det var hans baglår, den var gal med. Det er noget, som han aldrig har prøvet før.
- Men hvis alt går efter planen, skal han nok komme sig og så komme i gang igen, forklarede Martin O'Niell ifølge Sky Sport.

Callum Osmand kom til fra Fulhams akademi til Celtic i sommer på en fri transfer.
FC Midtjyllands flotte sejr over Celtic i Europa League er FCK ved at blive særdeles udfordret.
Læs mere her:

FC Midtjylland
Celtic












