Mourinho tabte til Hjulmand: Skulle vinde ni ud af ti gange
José Mourinho var ikke glad efter nederlaget til Bayer Leverkusen

Hjulmand og Bayer Leverkusen tog en vigtig sejr i Champions League onsdag aften.
På udebane mod José Mourinhos Benfica blev Patrik Schick matchvinderen med sit mål i anden halvleg.
Efter opgøret var den portugisiske trænerlegende dog langt fra tilfreds.
Ifølge Mourinho var Benfica på næsten alle parametre Leverkusen overlegne.
- Vi [Benfica] gjorde alt bortset fra at score. Det bedste hold tabte. Det eneste hold, der skabte chancer, tabte.
– Vi tabte kampen, men skulle vi spille ti gange, så ville vi vinde de ni, siger José Mourinho til UEFAs hjemmeside.
Mon ikke Kasper Hjulmand og Leverkusen tager til takke med de tre point, selvom de ifølge Mourinho ikke var det bedste mandskab på banen.

Sejren betyder, at Leverkusen i skrivende stund er nummer 21 i Champions Leagues ligafase.
Benfica ligger nummer 35, næstsidst, med fire nederlag ud af fire mulige.
Kasper Hjulmands navnebror, Morten Hjulmand, er et varmt navn i engelsk fodbold.
Læs mere her:

Bayer Leverkusen
Benfica
Kasper Hjulmand
José Mourinho













