Teemu Pukki stopper på det finske landshold
En finsk legende takker snart af.

En landsholdssamling mere - og så er det slut.
Teemu Pukki stopper landsholdskarrieren, når Finland har mødt Malta og Andorra i VM-kvalifikationen.
Det bekræfter den tidligere Brøndby IF-spiller på fodboldforbundets hjemmeside.
- Det finske landshold og at tage landsholdstrøjen på har altid været det største for mig som spiller. Jeg har med stolthed fået lov til at gøre det på landsholdet i mere end 15 år, siger Teemu Pukki til forbundets hjemmeside.
Den snu målræv spiller i HJK Helsinki i hjemlandet og har scoret 42 mål i 131 landskampe i den finske landsholdstrøje.
I Brøndby spillede han fra 2015 til 2018, hvor det blev til 72 mål i 164 kampe.

Teemu Pukki har tidligere udtalt, at Mathias Kvistgaarden kan blive en succes i finnens tidligere klub Norwich City.
Læs mere her:














