67,7 meter! Slår rekord mod FCK Tottenham-kampen gav FCK et af klubbens store Europa-nederlag. Foto: 
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

67,7 meter! Slår rekord mod FCK

Der er ikke noget at sige til det, hvis FC Københavns spillere, stab og fans helst vil glemme tirsdag aftens tunge nederlag til Tottenham. Men det er ikke så nemt.

Tottenham-kampen gav FCK et af klubbens store Europa-nederlag. Foto: Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS


Micky van de Vens flotte scoring mod FC København med Tottenham en mand i undertal bliver her dagen efter ved med at give.

Og det sker på måder, FCK meget gerne ville have undgået.

FCK fik ellers en livline efter to for FCK dybt irriterende mål på dumme tidspunkter.

Her blev Tottenhams første målscorer Brennan Johnson smidt ud efter VAR-tjek.

Men i stedet for at lægge tryk på værterne havde FC København ti mareridtsminutter, som Micky van de Ven satte fut i.

Her tog den hollandske forsvarsspiller bolden lige i kanten af Tottenhams straffesparksfelt.

Og så løb den hurtige hollænder fra alt og alle og sparkede flot bolden ind bag Dominik Kotarski.

Det er en type scoring, hvor mange hellere tager et gult kort end at se en modspiller løbe uhindret igennem.

Læs også: Skal FCK og Neestrup sælge Champions League?

Målet er da også gået verden rundt i aftes og i dag.

Nu viser det sig også, at scoringen slår rekorden i Champions League i de ti år, statistikbureauet Opta har registreret den type data.

Ifølge Opta Analyst på X løb Micky van de Ven 67,7 meter med bolden, hvilket passer godt med hollænderens løb fra eget felt til kanten af FCK’s felt.

- Men til hvert mål, så lader vi dem rimelig nemt gå ned og score. Så på den måde er det også enormt irriterende, at man føler, at man lidt pisser det væk, sagde William Clem til Campo og den øvrige presse på Tottenham Hotspur Stadium efter kampen tirsdag aften.

Med nederlaget får FC København nu svært ved at avancere i Champions League.

FCK står med et barskt slutprogram med Villarreal, Napoli og Barcelona efter næste rundes Kairat-kamp i Parken.

Ekspert efterlyser kvalitet: Her bør Sune Smith-Nielsen forstærke FCK foto
Ekspert efterlyser kvalitet: Her bør Sune Smith-Nielsen forstærke FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer