Morten Krogh forklarer: Derfor blev FCM’s mål annulleret
FC Midtjylland var lige ved at snuppe alle tre point

Det gik vildt for sig, da 3F Superligaens to førerhold tørnede sammen på MCH Arena mandag aften.
Her måtte pointene deles ligeligt imellem FC Midtjylland og AGF, selvom Ulvene var lige ved at snuppe alle tre point på falderebet.
Efter en dødbold dumpede bolden ned for fødderne af Franculino, som klappede bolden op i nettaget, før han lod sig tiljuble af hjemmepublikummet. Målet blev dog underkendt, og den beslutning har kampens dommer, Morten Krogh, forklaret.
- Vi skal ind og vurdere, om Mbabu generer AGF-spillerne, og det er vores vurdering. Jeg får en melding fra min linjedommer om, at han er i en offsidesituation, og så skal jeg jo vurdere, om der bliver generet på AGF-forsvarsspillere, og det er vores vurdering her.
- Hvis man fjerner Mbabu her, vil forsvarsspillerne have en større chance for at spille bolden, så det er vores vurdering, og det bliver jeg også bekræftet i, efter jeg ser billederne, fortæller Morten Krogh til TV 2 Sport.
Kevin Mbabu havde hverken hoved eller fod på bolden, før den dunkede ned for fødderne af Franculino, men han generede AGF-defensiven tilstrækkeligt ifølge Morten Krogh.

Franculino blev dog stadig den helt store redningsmand for FC Midtjylland. Det kan du læse mere om lige her:

FC Midtjylland
AGF












