Medie: Wolves-kandidat trækker sig
Det bliver ikke til noget gensyn i denne omgang.

Wolves er på managerjagt.
Søndag valgte Premier Leagues bundprop nemlig at fyre manageren Vitor Pereira, og således maler rygtemøllen allerede på højtryk.
Flere kandidater - heriblandt både Erik ten Hag og den tidligere Wolves-manager Gary O'Neil - har været sat i forbindelse med det ledige job, men nu har en af bejlerne angiveligt trukket sig ud af kapløbet.
Det skriver The Athletic, der mener at vide, at Gary O'Neil har trukket sig efter de første snakke de to parter imellem.
Ifølge mediets oplysninger skyldes det, at den 42-årige englænder ikke mener, at muligheden passer ham i øjeblikket.

Ydermere lyder meldingen, at Erik ten Hag fortsat diskuteres internt i klubbens ledelse, mens også Middlesbroughs Rob Edwards og den tidligere Manchester United-profil Michael Carrick er varme manager-emner i den kriseramte Premier League-klub.
Indtil videre har Wolves ikke vundet én eneste kamp i Premier League i denne sæson, hvilket efterlader klubben med to point og en kedelig rolle som rækkens sorteper efter de første ti kampe.
Du kan læse mere om fyringen af den nu tidligere Wolves-manager lige her:

Wolverhampton












