Vild afslutning i Herning: Franculino redder FC Midtjylland fra nederlag
Læs hvordan topopgøret mellem FC Midtjylland og AGF forløb i Campos liveblog.

📍 Campo på MCH Arena
Topbraget mellem AGF og FC Midtjylland skuffede ikke.
Mandagens gyser på MCH Arena endte 1-1 efter 90 hektiske minutter med masser af tænding og hele otte gule kort.
De Hviie kom ti minutter før pausen foran med 0-1 efter en fremragende aktion af aarhusianernes topscorer, Tobias Bech.
AGF gik til pause foran med 0-1, men hjemmeholdet må være gået ned i omklædningsrummet med en følelse af, at de var blevet snydt for et straffespark. Halvvejs inde i første halvleg var der nemlig en situation, hvor Gift Links spændte ben for Dario Osorio, men dommer Morten Krogh lod spillet køre.
Længe lignede det i anden halvleg, at gæsterne ville udbygge deres føring til Ulvene i tabellen, men i det 81. minut kom FCM på 1-1, da Franculino Djú udnyttede en løs bold og bragte balance i regnskabet.
Dybt inde i overtiden var Franculino tæt på at blive den store helt, da han fik sendt bolden i kassen.
Men topscoreren var løbet offside, og dermed endte opgøret 1-1 i Herning.
Læs om kampen minut for minut herunder:
FC Midtjylland
AGF












