Fyret for under et år siden – nu kan han vende tilbage som Wolves-manager
Gary O’Neil er en af kandidaterne til at overtage det tomme trænersæde i Wolverhampton Wanderes.

Trænersædet i Wolverhampton Wanderes er tomt.
Efter ti Premier League-kampe uden en eneste sejr for de orangeklædte har Vitor Pereira fået en fyreseddel af klubben.
Derfor spekuleres der allerede nu, samme dag som fyringen blev offentligt kendt, i, hvem der skal overtage taktstokken i Wolves, og redde klubben væk fra bundplaceringen i Premier League.
Og blandt kandidaterne på rygtebørsen er en manager, der kender klubben særdeles godt.
Gary O'Neil, som den netop afskedigede Vitor Pereira overtog fra for under et år siden, nævnes som én af tre navne, der kan overtage jobbet i Wolves. Det skriver The Athletic.

De to andre navne, som mediet nævner, er den tidligere Luton- og nuværende Middlesbrough-manager, Rob Edwards, der førte førstnævnte i Premier League.
Et andet navn er den tidligere Manchester United-spiller Michael Carrick, der var Edwards' forgænger i Middlesbrough. Han er uden job for tiden.
Mediet skriver desuden, at der højest sandsynligt er flere kandidater til jobbet end de tre, der er nævnt ovenfor.
Bruddet med Gary O'Neil
Det er ikke mere end 11 måneder siden, at Gary O'Neil var manager i netop Wolves.
Han overtog jobbet efter Jule Loetegui, og han var manager i klubben gennem 17 måneder. I sin første sæson manager i klubben endte han på 14. pladsen i Premier League.
I anden sæson fik han dog kun til den 15. december, hvor det blev til bare otte point i sine sidste ti kampe for klubben, og efter fire nederlag på stribe fik han sparket.
Men nu kan han altså være på vej tilbage til klubben, som også var hans seneste trænerjob.
Vitor Pereira, der netop er blevet fyret i Wolves, blev sæsonens fjerde managerfyring i Premier League. Læs mere her:

Wolverhampton












