Fra 8 til 2: City sejrer sikkert over Bournemouth
Erling Haaland uddyber forspringet på topscorerlisten.

Manchester City hopper hele seks pladser frem i Premier League-tabellen.
Med en stensikker 3-1-sejr over ellers formstærke Bournemouth hjemme på Etihad Stadium spiller Manchester City sig op som førsteudfordrer til Arsenal på Premier Leagues andenplads.
Det kan de i høj grad takke topscorer Erling Haaland for, for den norske angriber scorede kampens første to mål, mens amerikanske Tyler Adams ind i mellem de to norske scoringer lavede sit første mål for Bournemouth siden sit skifte fra Leeds for mere end to år siden.
Den Manchester-fødte Nico O'Reilly sørgede efter en times spil med sin scoring til 3-1 for, at det aldrig for alvor blev spændende.
Med sejren rykker Manchester City fra en ottendeplads til en andenplads i Premier Leagues ultratætte sub-top under førerholdet Arsenal.
Pep Guardiolas tropper overhaler Manchester United, Sunderland, Chelsea, Tottenham, Liverpool og så dagens modstander fra Bournemouth.
Se alle kampens mål herunder:
Bournemouth
Erling Haaland
Manchester City












