Medie: FCM viste interesse i nyt FCK-talent
Det var ikke kun de danske mestre, der var interesserede i at hente det gambiske talent, melder medie.

F.C. København kunne fredag eftermiddag melde ud, at klubben har hentet to spændende unge spillere til U19-holdet.
Der er tale om 18-årige Sheikh Jaw og 17-årige Mustapha Nyassi, der er kommet til fra det gambiske mesterhold Real de Banjul.
Særligt Jaw har Løverne haft en del konkurrence for at hente til klubben, forlyder det.
Også dansk konkurrence, melder det afrikanske medie Footy-Africa.
Ifølge mediet var FC Midtjylland nemlig også en af Jaws beundrer, men det blev i sidste ende FCK, der løb med den talentfulde offensivspiller, der ifølge klubben gør sig mest på kanterne.
Derudover var der også interesse fra Fenerbahce, St. Etienne, Burnley og Wolverhampton.
Mikkel Køhler, der er Head of Recruitment i FCK, beskriver Sheikh Jaw på følgende måde:
Sheikh kommer med stærke offensive spidskompetencer – især i sine 1v1-situationer, hvor han bringer stor fart, temposkift og en god teknik, siger Mikkel Køhler til klubbens hjemmeside.

Du kan læse mere om de nye FCK-talenter her:

F.C. København
FC Midtjylland












