FCM advarer: Falske billetter i omløb Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCM advarer: Falske billetter i omløb

Der cirkulerer falske billetter til opgøret mod Celtic, skriver klubben på sin hjemmeside.

FC Midtjyllands hjørneflag
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland topper i skrivende stund ligafasen i Europa League, med lutter sejre i deres hidtidige tre kampe.

Der er dog imidlertid landet et hår i suppen for Ulvene.

For fredag formiddag forlyder det, at der er falske billetter i omløb til deres kommende opgør imod Celtic.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

FC Midtjyllands hjørneflag
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Interessen for billetter enorm, hvilket har skabt grobund for falske billetter, skriver klubben.

- Desværre er klubben blevet bekendt med, at der i øjeblikket cirkulerer falske billetter til opgøret. FC Midtjylland opfordrer derfor alle til udelukkende at købe billetter via klubbens officielle billetsalg.

- Der er i øjeblikket udsolgt, men pladser kan blive frigivet i den kommende uge, hvorfor vi opfordrer til, at man holder øje med ovenstående side løbende.

- Klubben gør opmærksom på, at FC Midtjylland ikke påtager sig ansvar for billetter købt gennem uofficielle kanaler og hverken kan tilbyde support, erstatning eller adgang til kampen for personer med ugyldige billetter.

- Enhver kopiering eller videredistribution af billetter er forbudt og vil blive politianmeldt.

Det er torsdag den 6. november, at Midtjylland tager imod Celtic hjemme på MCH Arena.

Mest læste

Notifications

Notifikationer