Sønderjyske fortjente mere: Vi var det bedste hold Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sønderjyske fortjente mere: Vi var det bedste hold

Tobias Sommer var fuld af roser over Sønderjyskes præstation mod AGF, selvom det ikke rakte til pokalavancement.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det lignede længe et uafgjort resultat og en forlænget spilletid, da Sønderjyske var på besøg i Aarhus onsdag aften.

Men efter knap en halv time i undertal måtte Haderslev-holdet til sidst kapitulere, da Patrick Mortensen sikrede AGF avancement i Oddset Pokalen.

Men Sønderjyske spillede lige op med aarhusianerne til stor tilfredshed for Tobias Sommer.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det var min følelse, at vi var det bedste hold på banen. Vi har alle sammen har en god følelse, og jeg synes, vi rider videre på noget af det, vi har bygget op.

- Jeg må tage hatten af for vores parathed og vores kultur. Jeg synes, det var endnu en blåstemplning af, hvor langt vi er kommet, men det er klart, at præstationer også gerne skulle aflevere et videre avancement.

Gør det svært for træneren

Der var foretaget seks ændringer i Thomas Nørgaards startopstilling fra weekendens deler mod Randers, og alligevel lykkedes det at spille lige op med Superligaens førerhold.

Og det gør det svært for cheftræneren, mener Tobias Sommer.

- Alle byder sig til, og det er svært for Thomas og staben at vælge de 11, som nu engang skal starte inden. Og det er dét, vi skal for at komme så højt op i tabellen i Superligaen som muligt.

- Det handler om, at vi aktiverer hele truppen, så alle er en del af den rejse, vi er på, fordi lige nu synes jeg, at det er pil opad.

Maxime Soulas fik to gule kort og blev vist ud efter 65 minutter.

Mortensen endelig på tavlen – sender AGF i kvartfinalen foto
Mortensen endelig på tavlen – sender AGF i kvartfinalen

Mest læste

Notifications

Notifikationer