Uwe Rösler kyler Bundesliga-klub ud af pokalen
Den tidligere AGF-træner triumferede i DFB-Pokal tirsdag aften.

Uwe Rösler har fået en stærk start på tilværelsen i VfL Bochum.
Tirsdag aften nåede succesen nye højder, da den tidligere AGF-træner og kompagni ekspederede Bundesliga-mandskabet fra FC Augsburg ud af DFB-Pokal med en 0-1-sejr.
Kampens enlige scoring faldt fem minutter før pausen, da Gerrit Holtman - med hjælp fra en voldsom afretning, sendte Uwe Röslers mandskab på sejrskurs.
Det lykkedes Bochum at dæmme op for Augsburg i anden halvleg, og således er Uwe og Bochum klar til ottendedelsfinalerne i DFB-Pokal.

Dermed har Bochum vundet to og spillet én uafgjort i Uwe Röslers tre første kampe ved roret.
Den næste opgave for den tidligere AGF-træner finder sted søndag, når Magdeburg kommer på besøg.
Uwe Rösler
VfL Bochum
FC Augsburg












